|
Om naturpleje
 Mange moser, enge og overdrev er i dag under kraftig tilgroning med høje urter, græsser, krat og rørsump, fordi de ikke længere afgræsses.
Når områderne gror til, kvæles den lavtvoksende vegetation af mange forskellige lyskrævende plantearter, som gennem århundreder har været opretholdt ved afgræsning. Herved trues også det rige insekt- og fugleliv, som er knyttet til planterne, og når lysåbne søbredder gror til, tabes ynglemuligheder for padder.
Store græssere i fortiden
I dag er kvægbruget i mange tilfælde så intensivt og industrialiseret, at det ikke er rentabelt for landmanden at sætte dyrene ud og afgræsse de mindre produktive naturarealer. Før i tiden var der også mange heste, der gik på græs.
Selv i fortiden, før menneket begyndte at holde husdyr, fandtes der lysåbne naturområder i Danmark, der blev afgræsset af urokser, vildheste, europæisk bison, elge, hjorte og andre store græssere.
 Koen - den perfekte naturplejer...
Det er ikke tilfældigt at naturplejeforeningen er en kogræsserforening. Kreaturer er nemlig de perfekte dyr til at udføre naturpleje i fugtige naturområder.
Hvad er det så lige en ko kan, som en kratrydder eller en slåmaskine ikke kan? For det første kan den færdes på meget våd bund og i stejlt terræn, hvor man ikke kan køre.
 Frøspredning og spirebede
For det andet er den i stand til at sprede frø rundt i indhegningen, både frø der sætter sig fast i pelsen og frø der passerer gennem fordøjelsessystemet og spirer i kokasserne.
Den anlægger ovenikøbet selv spirebede hvor frøene kan spire, da den træder jorden op og efterlader pletter med bar jord. Den sikrer også at lavtvoksende og lyskrævende blomsterplanter ikke bliver udkonkurreret af dominerende arter som stor nælde, tagrør og pilekrat. På den måde er den med til at sikre en dynamisk natur med mange arter - stor artsdiversitet eller biodiversitet.
 Galloway
Hvis man gerne vil fremme en rig og varieret flora, er kødkvægsracer som f.eks. galloway at foretrække. Galloway er en af de mest velegnede racer til naturpleje, blandt andet fordi den er tilpasset til at æde store mængder groft plantemateriale, da den har en ekstra stor vomkapacitet.
Dyrene er særdeles robuste, de har f.eks. hår på yveret, og pelsen består af to hårlag, som beskytter mod både insektbid og kulde. De har et roligt, lidt reserveret temperament og er derfor publikumsvenlige.
Se mere om Galloway som naturplejer her
Link til Gallowayforeningen
Før og efter billeder
Den østligste del af Kasted Mose i 2004, inden græsningsprojektet startede. Kærene var groet helt til i højtvoksende urter og græsser, og pilekrat var under spredning. Lavtvoksende og lyskrævende blomsterplanter havde svært ved at komme til.
Næsten samme sted i september 2008. Nu er de dominerende høje urter og græsser bidt ned og pilebuskene holdes i ave. Fremover vil mange flere forskellige blomsterplanter få lys og plads.
|
