Kontakt og medlemskab
Sådan bliver du koejer på andelsbasis...
Hvad forventer vi af dig?
Du skal deltage i det daglige tilsyn med dyr og hegn, typisk 2-3 gange fordelt over sæsonen (se mere her Om foreningen og For medlemmer). Herudover forventes det, at du deltager i mindst én arbejdsdag i løbet af sæsonen, hvor vi slår under hegnet o.a. vedligeholdelsesopgaver. Se også vores vedtægter.
Hvor meget vejer en andel?
En kvart kvie/stud forventes at veje omkring 35-45 kg, men der kan være store udsving afhængig af dyrenes startvægt og tilvæksten. Dette er slagtet vægt (den mængde man får udleveret). Husk at formålet primært er at lave naturpleje og ikke at producere så meget kød som muligt. Til gengæld er kvaliteten normalt i top!
Hvad koster det?
Prisen er p.t. 1600 kr for 1/8 eller 3200 kr for 1/4. Der er tale om et à contobeløb, idet der efter slagtning udlignes for forskelle i modtaget kød-mængde - det vil sige at alle betaler den samme kilopris. Beløb til tilbagebetaling trækkes fra i kontingentet den følgende sæson (eller udbetales ved udmeldelse).
Hvilende eller støttemedlemsskab
Det er også muligt at blive skrevet op som hvilende eller støttemedlem, så du kan stå i venteposition til næste sæson, eller blot blive informeret om og deltage i foreningens aktiviteter m.v. Dette koster ikke noget.
Kontakt
Hvis du er interesseret, så skiv til os på mail@kastedmose.dk med oplysning om:
Du er også velkommen til at kontakte os og få yderligere information om projektet.
Foreningens mailadresse: mail@kastedmose.dk |
|